Chabos - Oprindelse

Japansk dværghønserace.
Racen er en Urdværg, idet den ikke findes tilsvarende i stor race.

1,1 Sort sølvhalset

Chaboen - Helhedsindtryk, natur:

Lille, dybtstillet med bred og afrundet krop, stejl hale og meget store hoveddele.  Modsætningerne i kropsdele - længde af hale, størrelse af hoveddele og den dybe stilling giver racen sin egenart (den lille groteske). Kropsmæssige fortrin bedømmes før farve og tegning.

1,1 Sort hvidplettet

kardinalpunkter:

1. Kropsform
2. Løbslængde
3. Ryg-halestilling

1,1 Tværstribet - 1,1 Sort sølvhalset
1,1 Hvid sorthalet - 1,1 Hvid

Racekendetegn: Hane

Krop: Bred, kort, fast og sammentrængt.
Hals: Kort, sammentrængt, med meget stærkt udviklet halsbehæng, der falder godt ud over skuldrene.
Ryg: Meget kort og bred. Set fra siden skal den have form som et stort U, hvor halsen danner den ene af de lodrette streger og halen den anden.
Skuldre: Brede, dækket af halsbehænget.
Vinger: Bæres så lavt, at svingfjerenes spids berører jorden på et punkt, der ligger omtrent lodret under kroppens bageste del.
Sadel: Fyldig befjeret, bred. Sadelbehænget skal være meget fyldigt.
Hale: Meget stor og opretstående; styrefjerene skal med omtrent 1/3 af deres længde rage op over hovedet.
 Hovedseglfjerene skal være lange og sabelformede, sideseglfjerene bløde og trinvis ordnede. Den forreste del af halen må gerne næsten berøre kammen.
Bryst: Bredt og fyldigt, stærkt hvælvet og lidt højt båret.
Bug: Fyldig, bred.
Hoved: Stort og bredt.
Ansigt: Rødt, glat, hos ældre dyr ret kødfuldt og med en bræmme over øjnene.
Kam: Enkelt, Forholdsvis stor, bred og opretstående. Den skal gå ud over nakken, være tyk og grov af væv, med 4 - 5 kraftige, velskårne takker, kamspidser i en buet linie.
Hagelapper: Store og veludviklede.
Øreskiver: Røde og glatte.
Øjne: Store, livlige.
Næb: Kort og kraftigt.
Lår: Meget korte og tæt befjerede.
Løb: Meget korte, kraftige og knapt synlige.
Tæer: 4, godt spredte, glatte.

Øverst: Sort hvidplettet
Nederst: Gul hvidplettet & Gul

Racekendetegn: Høne

Som beskrevet for hanen, med de naturlige forskelle, der adskiller kønnene samt:
Kam: Forholdsvis stor, regelmæssigt udskårne takker. Overhængende kam tilladt, men skal bæres smukt og elegant på kraftig kambase.
Hale: Bør så vidt muligt rage noget op over hovedet, fjerene regelmæssigt lagdelt; halevinklen godt udfyldt. Styrefjerene brede.

0,1 Hvid sorthalet

Vægt - Ringstørrelser:

Vægt:            Hane: 725 gram
                     Høne: 625 gram
Ringstørrelse: Hane: 13 mm
                     Høne: 11 mm 

ÆG:

Mindstevægt: 30 gram
Idealvægt:     33 gram
Skalfarve:      Gullig til cremehvid

A-fejl

1) For højtstillet (for lange løb)
2) Fladt bryst
3) Ukorrekt halestilling
   a) skævt ført hale
   b) hale der ligger frem mod og over nakken
4) Manglende bredde, fylde og dybde af krop

Fejl: Mindre fejl i forhold til foranstående

Kommentarer

31.05.2019 07:54

Johs.

Hvilken farve snakker vi om? Jeg bor syd for Skive.

29.05.2019 09:05

Anja Fiona

hej jeg søger med lys og lygte efter en eller to fine chabo høner :)